Salgs- og leveringsbetingelser
Følgende salgs- og leveringbetingelser finder anvendelse for enhver leverance fra ENC Produktion. Enhver afvigelse fra nedenstående slags- og leveringsbetingelser, vil ikke være gældende partnerne imellem, medmindre ENC Produktion har skriftligt accepteret denne afvigelse.
-
Tilbud og accept
Tilbud givet af ENC Produktion er gældende i 30 dage fra tilbuddets datering, medmindre andet fremgår af tilbuddet. ENC Produktion forbehold for mellemsalg til anden side, frem til køber har accepteret tilbud.
En ordre er først bindende for sælger, når sælger har afgivet skriftlig ordrebekræftelse. Dette gælder uanset om køber har afgivet ordren mundtligt eller skriftligt.
Det er købers pligt straks at tjekke og reklamere skriftligt såfremt ordrebekræftelsen ikke er i købers overensstemmelse. I modsat fald anses købet for indgået på de vilkår, der fremgår af ordrebekræftelsen.
-
Specialordrer
Ordrer, som skal udføres efter specialmål, skal afgives skriftligt i form af skitse/tegning, der tydeligt viser alle mål og detaljer. Hvis skabeloner udføres af køber, skal disse udføres i vandfast materiale og mål skal være fratrukket 3mm ved væg 1mm ved samling fra strammemål. Forud for igangsætning af ordren fremsender sælger ordrebekræftelse og eventuel produktionstegning til godkendelse hos køber. Såfremt sælger ikke har modtaget indsigelser mod ordrebekræftelsen og eventuel produktionstegning senest to dage efter afsendelsen, betragtes disse som godkendt. Eventuelle rettelser, som fremkommer efter fristens udløb, vil kun blive accepteret, såfremt køber dækker eventuelle omkostninger, der måtte opstå som følge af rettelserne.
-
Priser
Alle anførte priser er excl. moms, samt excl. leverings- og emballeringsomkostninger. Den anførte prisliste fra ENC Produktion er alene vejledende salgspriser for de pågældende produkter og er således ikke bindende og sælger kan derfor til hver en tid uden forudgående varsel foretage prisændringer.
-
Vareprøver
ENC Produktion levere blandt andet natursten, keramik og komposit produkter der kan variere i farve og struktur. Prøver i de forskellige produkter betragtes derfor udelukkende for at være en vejledende prøve, hvor køber skal acceptere farve- og strukturafvigelser i forhold til vareprøven og udstillingvare, som er naturlige for den enkelte produkttype.
-
Tolerancer
ENC Produktion følger branchens generelle tolerancer som udgives af stenhuggerlauget.
Tolerancen på længde (2 savede endekanter) er +/- 1 mm pr. kant. Tolerancen på synlige kanter +/- 2 mm pr. kant.
I de fleste stentyper, natursten for såvel komposit og keramik, kan man finde variationer i farve og større eller mindre pletter. I natursten forekommer pletter som en naturlig del af produktet, mens det ved komposit og keramik kommer via fremstillingsprocessen. Natursten, som indeholder sandhuller, glasårer, porøse overflader eller koncentrationer af farvepigmenter, der fremstår som pletter, giver ikke køber ret til at reklamere, da det er en naturlig del af stenen. Køber skal desuden acceptere reparationer af naturfejl, som fremkommer i forbindelse med overflade- og kantbehandling, når reparationen er udført fagmæssigt korrekt.
For komposit/keramik vil man kunne opleve irregulære farver på op til 3 mm. Såfremt pletter forekommer i en plade, vil disse ikke være reklamationsberettiget, hvis de holder sig inden for ovenstående tolerancer.
I en morderne bordpladeproduktion er der stadig involveret en del håndarbejde, hvor små forskelle vil kunne opstå i indvendige hjørner, kantprofiler, samlinger imellem 2 plader, afrunding af udskæringer, slibning af overgang imellem bordplade og vask osv. Håndarbejde er naturligvis ikke uden tolerancer, disse tolerancer kan ikke skematiseres, men beviser, at der står en håndværker bag.
-
Betalingsbetingelser
Betaling skal foreligge på den aftale dato. Ved betaling efter forfaldsdato er sælger berettiget til at beregne sig rente med 2 % pr. påbegyndt måned, ligesom sælger er berettiget til ved udsendelse af betalingspåmindelse at debitere køber et gebyr kr. 100. Sælger er berettiget til at stille krav om forudbetaling, kontantbetaling eller sikkerhedsstillelse, afhængig af ordrens karakter. Købers forsinkelse ved betaling af købesummen berettiger sælger til efter eget valg at hæve eller fastholde aftalen med køber samt kræve eventuelt tab erstattet.
Sælger bevarer ejendomsretten til de solgte varer, uanset om levering har fundet sted, indtil hele købesummen og eventuelle renter/gebyrer er betalt.
-
Leveringstid og levering
Angivne leveringstider er udelukkende vejledende og tilfælde af forsinkelse er køber ikke berettiget til at ophæve aftalen, medmindre forsinkelsen må anses som væsentlig. Køber er afskåret fra at gøre andre misligholdelsesbeføjelser gældende i anledning af sælgers forsinkelse. Køber kan således eksempelvis ikke rejse krav om erstatning for driftstab, udgifter til erstatningskøb og lignende som følge af den indtrådte forsinkelse.
Levering sker ab sælgers plads, medmindre andet er aftalt. Risikoen overgår således til køber ved købers afhentning af varen. Er der truffet aftale om sælgers forsendelse af varen, leveres varen så nær bestemmelsesstedet, som en fuldt lastet lastvogn kan køre. Er aflæsning aftalt, vil aflæsning ske på bestemmelsesstedet i gadeniveau. Ved levering på bestemmelsesstedet overgår enhver risiko for varen til køber, når aflæsning er sket.
Sælger er i situationer, hvor køber undlader at aftage varen til aftalt tid, berettiget til at oplagre varen for købers regning og risiko.
Sælger forbeholder sig ret til at levere i rater, hvorfor køber ikke er berettiget til at undlade at modtage varen eller hæve købsaftalen som følge af, at levering ikke sker produktmæssigt komplet i overensstemmelse med den indgåede aftale om køb.
Såfremt sælger leverer i rater, skal sælger meddele køber leveringstidspunktet for hver enkelt delleverance. Et af sælger meddelt leveringstidspunkt for delleverance er dog alene vejledende, medmindre andet er skriftligt aftalt.
-
Mangler, reklamation og afhjælpe
Ved levering/montering påhviler det køber straks og forinden varen tages i brug at nøje gennemgå leverancen. Såfremt køber opdager eventuelle mangler/fejl i leverancen, skal køber straks og inden 8 dage fra leveringstidspunktet fremsende en skriftlig reklamation over for sælger med nøjagtige angivelser af manglerne/fejlene ved leverancen.
Såfremt muligt skal reklamationen ske med billeder eller anden for dokumentation der tydeligt viser fejl og manglerne. Såfremt køber ikke inden den angivne frist fremsender skriftlig reklamation, fortaber køber sin reklamationsret. I tilfælde af reklamation må varen ikke tages i anvendelse, før sælger har haft lejlighed til at undersøge leverancen for den påståede mangel.
Sælger har dog ikke afhjælpningspligt i de tilfælde, hvor mangler skyldes, at leverancen ikke er blevet monteret og/eller anvendt i fuld overensstemmelse med sælgers forskrifter, fejlagtig eller uhensigtsmæssig brug, ændringer eller tekniske indgreb, foretaget uden sælgers skriftlige samtykke eller ekstraordinære klimatiske påvirkninger.
I det omfang sælger/køber konstaterer, at der foreligger en mangel ved leverancen, er sælger berettiget til at om levere, og køber kan ikke gøre krav gældende i anledning af, at forsinkelse opstår ved om levering. For om leverede varer sker leverancen på samme vilkår og under samme forudsætninger som den oprindelige leverance. Om levering sker dog for sælgers regning og risiko, medmindre andet er aftalt. Køber må ikke uden sælgers accept tage varen i brug, idet køber i modsat fald fortaber sin reklamationsret.
-
Force majeure
Sælger er under alle omstændigheder ansvarsfri for manglende eller forsinket opfyldelse af aftalen, når forsinkelsen eller den manglende opfyldelse skyldes udefra kommende forhold, som sælger ikke har haft indflydelse på og på tidspunktet for aftalens indgåelse ikke kunne forudse (force majeure).
Såfremt mangelfri eller rettidig levering hindres midlertidigt som følge af force majeure, udskydes levering i et tidsrum svarende til hindringens varighed med tillæg af en efter omstændighederne rimelig periode til normalisering af forholdene. Levering til den således udskudte leveringstid anses i enhver henseende for rettidig.
-
Gældende ret og værneting
Nærværende betingelser er underlagt dansk lov og værneting.
Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med parternes samhandel, skal afgøres ved en dansk domstol.