ENC PRODUKTION
Englandsvej 1
5700 Svendborg
Telefon: +45 70 10 21 03
Mail: info@enc.dk
CVR: 32938213
FIND VEJ
Englandsvej 1
5700 Svendborg
Vælger man et naturmateriale, er der nogle helt fundamentale ting, man skal have med i overvejelserne. Marmor/kalksten, kvarsit og granit er 100% naturmaterialer med helt unikke udtryk og strukturer. Natursten brydes i store blokke i forskellige brud verden over, hvor de efterfølgende saves op til de råplader, som bliver til bordplader, fliser eller møbler. Fordi det er naturen, der har skabt materialet, vil der altid kunne opstå forskelligheder i struktur og farvenuancer, men husk på, at lige netop dette også er, hvad der gør bordpladerne helt unikke, da 2 plader ikke er ens. Sandhuller, krakeleringer, sprækker og glasårer er naturlige forekomster i natursten, som ikke skal forveksles med en revne og ikke svækker stenes integritet. I produktionen tager vi ikke stilling til placering af naturen i stenen, og pladerne vil blive bearbejdet efter faglig korrekthed. Der vil også i mange typer af natursten være variationer i struktur, glans og evt. små slibespor fra fremstillingsprocessen.
En del af det, der gør marmor og kalksten så tiltalende, er det enorme udvalg af farver, variationer og dets varme glød, der kommer til udtryk i de unikke sten. På den ene side tiltrækker disse unikke udtryk i vores følelser og giver unikke æstetiske muligheder. På den anden side har hver af disse variationer sin helt unikke oprindelse i en geologisk proces, som er med til at forme stenen og give den sin unikhed. Det meste marmor er hvidt. Den klassiske hvide marmor består af ren Kalcit. Dog har marmor et bredt spektrum af smukke nuancer, som er opstået af forskellige mineraler.
Det er vigtigt at forstå marmors egenskaber for at holde dine bordplader smukke i mange år og kende begrænsningerne, inden valget falder netop på marmor. Mineralindholdet i marmor er hovedsageligt bestående af Kalcit CaCO3. Kalcit er et af de mere almindelige mineraler på jordens overflade. Ud over kalksten og marmor er calcit også den primære ingrediens i Travertin og Onyx. Kalcit måler 3 på Mohs hårdhedsskala, hvilket betyder, at den kan blive ridset af knivsblade, keramik og f.eks. en gryde. Kalcit er også kemisk reaktivt med almindelige syrer, som dem der findes i citron, vin og cola. Når syre lander på en marmorplade, bliver en lille mængde af stenen opløst eller “ætset”. Dette påvirker ikke stenens integritet, men det efterlader et lille mærke i stenens farve og/eller glans.
Grundet marmorens og kalkstenens oprindelse og indhold af Kalcit vil der opstå patina ved brug i dagligdagen, men det er netop også lige dette, der kan give lidt ektra karakter til bordpladen. Til den daglige rengøring anbefalder vi FILA Cleaner Pro, som medfølger i vores plejesæt. Bland produktet i den medfølgende sprayflaske i forholdet 1:100 og spray produktet, på bordpladen og tør herefter af med en tør klud. Marmor og kalksten tåler IKKE syreholdige produkter så anvend ikke kalkfjetner eller andre syreholdige produkter på bordpladen. Det er derfor ekstra vigtigt at holde bordpladen tør og pletfri i den daglige rengøring.
Kvarsit er noget af det hotteste på markedet i disse år, da det byder på helt unikke egenskaber. Med marmorens varme og glød, til granittens hårde egenskaber, gør kvartsit til det oplagte valg i mange situationer. Kvarts (mineralet) er hovedingrediensen i alle kvartsitter, og nogle typer kvarsitter indeholder mindre mængder af andre mineraler, der giver stenen farve og karakter. Farverne i kvarsit kan variere fra lyse nuancer til meget livlige og farverige nuancer så som blålige og grønlige.
Alle kvartsitter er udspartlet og efterfølgende slebet for at opfylde flest mulige revner. Mindre revner/åbninger kan komme til syne efter håndtering/forarbejdning, hvor disse skal anses for ufarlige, og er ikke reklamationsberettiget.
Selvom kvarsit har rigtig mange gode egenskaber, er det vigtigt at forstå, at egenskaberne kan variere alt efter hvor højt et tryk og varme kvarts mineralet har været udsat for da stenen blev dannet for millioner af år siden. Kvarts er syrefast, og da kvarsit indenholder mindst 80% af mineralet er alle typer resistente overfor køkkensyre så som citron og sodavand. Det, man skal være opmærksom på, er, at kvarsit har en række forskellige porøsiteter. Nogle typer, som Taj Mahal eller Madreperla, er blevet stærkt metamorfoseret, og mineralerne er blevet bundet tæt sammen som krystaller. Ofte har mere hvidlige/grønlige typer, som er mere grynet, hvis man ser godt efter, været udsat for et mindre intenst tryk, så de er mere porøse, og der vil kunne opstå pletter fra indtrængning af fugt eller olie, og det vil kræve en imprægnering for at mindske problemet. Kvarts måler 7 på Mohs hårdhedsskala, som gør det stort set ridsefast, især på matte overflader.
Grundet kvarsittens forskellige egenskaber kan den daglige rengøring i nogle tilfælde være vigtig. Derfor er det altid en god ide at tørre fugt og vand af bordpladen, så det ikke ligger for længe og kan trænge ned i pladen. Til den daglige rengøring anbefalder vi FILA Cleaner Pro, som medfølger i vores plejesæt. Bland produktet i den medfølgende sprayflaske i forholdet 1:100 og spray produktet på bordpladen og tør herefter af med en tør klud. Da kvarsit er syrefast, kan der i de fleste tilfælde bruges syreholdige produkter til mere intensiv rengøring men lav altid en test på et mindre synligt område først. Grundet kvarsittens hårdhed er et skærebræt ikke en nødvendighed men anbefales dog altid, så der ikke opstår pletter ved farve- eller fedtholdige produkter.
Granit er det gode klassiske valg, som har rigtig mange gode egenskaber til en overkommelig pris. Granit er ikke bare granit, men bruges som en betegnelse i naturstensfaget om flere forskellige typer bjergarter. Hos os betegner vi granit som værende alle magmatiske bjergarter, gnejs, gabbro m.fl. Granit og andre magmatiske bjergarter dannes alle på lignende måder. De starter alle som en flydende masse, der langsomt afkøles under jorden. I modsætning til lava bryder magmaren her ikke ud af jordskorpen men forbliver istedet under jordskorpen og køler langsomt ned og skifter fra en tyk flydende masse til en mere fast masse. Både gnejs og granit er lavet af feldspat, kvarts, glimmer og mindre mængder af mørkfarvede mineraler.
Både granit og gnejs har tæt sammenkoblede mineraler, så de er minimalt porøse. På papiret har de lignende egenskaber og kan bruges på samme måder. Forskellen mellem granit og gnejs er deres overordnede tekstur og bevægelse. Gnejs kan ses som at være mere visuelt interessant for nogle. Det er kendetegnet ved voldsomme striber, lineære bånd eller flydende floder af farve, der stryger sig gennem pladerne.
Selvom granit betegnelsen her spænder over forskellige bjergarter, farver, teksturer og mineraltyper, er deres overordnede egenskaber meget ensartet. Granitter er hårde nok, så de ikke bliver ridset ved normal brug. De vil ikke ætse af normale køkkensyrer og er generelt ikke særligt porøse, så de får ikke pletter, men det kan variere med individuelle typer sten. Generelt vil granitter ikke blive imprægneret fra frabrikken, med mindre vi finder det nødvendigt.
Med en bordplade i granit får du et materiale som er nemmere at vedligeholde end f.eks. marmor og stærkere i selve overfladen.
Granit er ligeledes mere modstandsdygtig end f.eks. marmor overfor syre og ridser.
Med valget af en bordplade i natursten skal dualtid være opmærksom på at den kan indeholde variationer i mønstre, årer og flammer.
I pladerne kan der også forekomme større eller mindre områder med nuanceforskelle.
Den daglige rengøring af granit kan klares med FILA Cleaner Pro som medfølger i vores plejesæt. Bland produktet i den medfølgende sprayflaske i forholdet 1:100 og spray produktet på bordpladen og tør herefter af med en tør klud. Da granit er syrefast, kan der i de fleste tilfælde bruges syreholdige produkter til mere intensiv rengøring men lav altid en test på et mindre synligt område først.
Keramik kan genskabe enhver type natursten med meget stor realisme til den oprindelge type sten, så det næsten kan være svært for en fagmand at se forskellen. Keramik kommer også med nogle helt unikke egenskaber, som gør det til et oplagt valg i mange forskellige applikationer både inde og ude. Keramik er et industrielt fremstillet produkt, som bliver bagt i store ovne ved temperaturer på over 1000 grader. Inden pladerne bliver bagt, vil der blive lagt det print, som giver keramikken sit endelige udtryk, om det så er et beton look eller en næsten tro kopi af den fineste marmor.
Selvom keramik har rigtig mange gode egenskaber, er det vigtigt at forstå de egenskaber og de eventuelle begrænsinger, keramik har. Keramik er som udgangpunkt meget svært at ridse, dog kan der opstå ridser med produkter af samme hårdhed så som et keramisk fad. Polerede keramik plader vil også blive ridset en smulet lettere, da det blanke lag er en smule blødere. Keramik kan også være meget modstandsdygtigt overfor slag mod overfladen, men rammer men uheldigt eller på kanten af stenen, kan den revne eller slå en flig af. Dette er ikke reklamationsberettiget men kan med den rigtige faglighed udbedres til en smule mindre synlighed.
MGrundet keramikkens forskellige egenskaber kan den dalige rengøring klares let med FILA Cleaner Pro, som medfølger i vores plejesæt. Bland produktet i den medfølgende sprayflaske i forholdet 1:100 og spray produktet på bordpladen og tør herefter af med en tør klud. Da keramik er syrefast, kan der i de fleste tilfælde bruges syreholdige produkter til mere intensiv rengøring men lav altid en test på et mindre synligt område først. Råpladerne kan variere lidt i størrelserne fra frabrikat til frabrikat men måler ca. 3,2 meter i længden.
Komposit plader er et produkt sammensat af hovedsageligt kvarts, sammen med farvepigmenter og harpiks, som støbes sammen til helt unikke plader.
Kvarts er et af de stærkeste mineraler efter ædelsten, hvilket giver styrke i overfladen og hårdføre egenskaber til dit køkken. Materialet er meget vedligeholdelsesvenligt og har samtidigt en stor brudstyrke mod evt. slag. Komposit gør det muligt at lave helt unikke designs med naturen som inspiration.
Selvom komposit har mange gode egenskaber er det vigtigt at forstå de egenskaber og de eventuelle begrænsinger, der er. Komposit er som udgangpunkt meget ridsefast, dog vil der over tid opstå småridser fra dagligdagens brug. Kompositplader er ikke varmefaste, så ved hurtige temperaturskift og høj varmepåvirkning fra gryder eller pander osv. vil det kunne forårsage skade på bordpladen. Stærkt farvende fødevarer kan misfarve lyse plader og fjernes derfor hurtigst muligt. Vi anbefalder derfor altid, at der bliver brugt bordskåner og skærebræt. Bindemidlet i komposit er ikke uv bestandigt, så en gulning af lyse plader over tid vil forekomme.Komposit er derfor heller ikke eget til udendørs brug.
Grundet komposittens forskellige egenskaber kan den dalige rengøring klares let med FILA Cleaner Pro, som medfølger i vores plejesæt. Bland produktet i den medfølgende sprayflaske i forholdet 1:100 og spray produktet på bordpladen og tør herefter af med en tør klud. Da komposit er syrefast, kan der i de fleste tilfælde bruges syreholdige produkter til mere intensiv rengøring, men lav altid en test på et mindre synligt område først. Komposit tåler ikke kraftige baser, klorin, Cillit Bang samt lignende produkter og vil kunne forårsage en skade i bordpladens overflade. Råpladerne kan variere lidt i størrelserne fra frabrikat til frabrikat men måler ca. 3,2 meter i længden.